MinByAalborg.dk

Pyrolyseanlæg ved Vrå åbner til efteråret

9 maj, 2023 | 01:00
- Af Redaktion
Gav stor ordre til virksomhed i Hjørring
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Efter planen åbner Danmarks største pyrolyseanlæg, SkyClean, ved Vrå til efteråret ifølge Nordjyske. Det er 10 gange større end det næststørste anlæg og får en kapacitet på 20 MW og behandling af 40.000 tons restfibre om året. Det kan få stor betydning for begrænsningen af landbrugets udledning af CO2 til atmosfæren, fordi det kan omdanne halm eller anden biomasse til biokul, hvori CO2 kan lagres mange år frem. Teknologien kan potentielt reducere det, der svarer til hele landbrugets udledning ifølge et interview med Ulrik Birk Hansen fra Danmarks Tekniske Universitet i Landbrugsavisen i 2021.

Det kræver stor fokus på brandsikkerheden, når anlægget varmer restfibrene fra det tilstødende biogasanlæg op til 700 grader for at omdanne dem til biokul, grøn gas og bio-olie. For at anlægget overholder alle nødvendige sikkerhedsstandarder og minimere risikoen for brand har Stiesdal investeret knap en halv million kroner i brand- og sikkerhedseksperten Safevent, som har erfaring med løsninger inden for forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af brand og eksplosioner og ligger i Hjørring.

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt