MinByAalborg.dk

Djøf: Fokus på trivsel skal ind i undervisningen

9 maj, 2023 | 05:00
- Af Redaktion
Djøf mener, at hvis de studerende, som der mistrives, skal have det bedre, gør trivselsindsatsen komme ind i selve undervisningen.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Det højner trivslen, når nye studerende i Aarhus mødes med en ældre studerende i små grupper– og når studerende på Aalborg Universitet finder hinanden i digitale studiefællesskaber. Det modvirker mistrivsel, når alle studerende på Syddansk Universitet ti gange om året får et digitalt ”prik”med opfølgende gode råd til studielivet.Det har en effekt, når CBS skifter karakterer ud med feedback det første år, og RUC indfører fællesværdisætfor aktiviteter under introforløb. Det virker, at Københavns Universitet nu sammensætter studiegrupper ud fra personlighedstype og læsevaner frem for tilfældigheder.

Det er seks konkrete eksempler på trivselstiltag, som kan være til inspiration forandre uddannelsesinstitutioner, lyder det fra formand for Djøfs Trivselsallianceog prorektor på Københavns Universitet, Kristian Lauta:

”God almen trivsel er det brændstof, som læring lever af. Det er et ansvar, vi som universiteter skal tage på os. Universiteterne er allerede godt i gang med mange forskellige initiativer. Vi har i Djøfs Trivselsalliance undersøgt, hvad der virker godt, og hvorfor det virker. Fællesnævnerne for de gode trivselsindsatser er, at de er forebyggende og er for alle, altså ikke noget den enkelte studerende aktivt skal opsøge. De indbyder til fællesskab og meningsfuldhed, og så nedbryder de fordomme om, at tilværelsen er nemmere for alle andre studerende.”

Djøfs Trivselsalliance består af repræsentanter fra danske universiteter, Studenterrådgivningen, Danske Studerendes Fællesråd, Studenterhuset og Djøf, og blev nedsat sidste år for sammen at finde veje til at forbedre de studerendes trivsel. Alliancen er nu klar med fem anbefalinger:

  1. Trivselsarbejdet skal ind i undervisningen og faste studieaktiviteter
  2. Trivsel skal integreres i hele uddannelsesinstitutionen
  3. Trivselstiltag skal være for alle studerende, fra studiestart
  4. Trivselstiltag skal udrydde flertalsmisforståelser om, at studielivet er nemmere for andre
  5. Undervisere og tutorer skal tilbyde de studerende gode mestrings-strateriger 

Ifølge formand for Djøfs Trivselsalliance, Kristian Lauta, handler det om at give de studerende en oplevelse af mening og af at høre til i et fællesskab.  

”Oplevelsen af meningsfuldhed er nøglen til trivsel. Vi har at gøre med nogle generationer, der i den grad har ambitioner om et meningsfuldt liv. Det kan vi tilbyde på universitetet, det ligger i vores DNA at søge efter viden, kundskab og mening. Vi har måske bare glemt det lidt i de seneste 50 år, hvor der har været så meget fokus på produktion af kandidater til vækstsamfundet. Som videregående uddannelser skal vi gøre trivselsindsatser til en integreret del af studielivet,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance.  

Kilde: Djøf via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt