MinByAalborg.dk

Knivstik i boligområde fik politiet til at rykke ud

8 maj, 2023 | 06:30
- Af Redaktion
Det forventes, at der vil være uniformerede politifolk til stede på Grønlands Torv de næste dage. Den øgede politiindsats skyldes et knivstikkeri på en 21-årig mand.
Info:
Knivstikkeri, kniv.
Foto: Markus Spiske, Unsplash
Fredag og lørdag øgede Nordjyllands Politi mandskabet omkring Grønlands Torv for at gøre en tryghedsindsats.

 

Indsatsen kommer efter en episode, hvor en 21-årig mand sent onsdag aften blev stukket ned med en kniv og muligvis også skudt. Dette skete på Fridtjof Nansens Vej i Aalborg.

 

På gerningsstedet blev der fundet patronhylstre, og politiet formoder derfor, at der er blevet afgivet skud under episoden.

 

”Men vi kan ikke gå mere ind i dette eller andre konkrete omstændigheder i øvrigt på nuværende tidspunkt. Det skyldes vores igangværende efterforskning. Hvad er der nærmere er sket, i hvilken rækkefølge og hvordan, det er elementer, som vores efterforskning nu skal belyse,” siger efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi.

 

Manden, der blev alvorligt kvæstet efter vold og knivstik, er udenfor livsfare.

 

Patruljerne indsættes derfor for tryghedens skyld. Alle borgere og beboere i området kan henvende sig til politiet – man behøver ikke have viden om sagen for at tage fat i dem.

 

Ingen er anholdt i sagen, men vicepolitiinspektør Frank Olsen understreger, at ingen skal føle sig utryg i det offentlige rum.

 

Har man oplysninger i sagen kan man henvende sig til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Kilde: TV 2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt