MinByAalborg.dk

SMVdanmark: Nyt kommissionsforslag konkurrent til gym

6 maj, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Det nye forslag fra Reformkommissionen kan ifølge SMVdanmark ses som en stærk konkurrent til gymnasiet. SMVdanmark roser generelt det nye udspil.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Reformkommissionen har netop fremlagt sine forslag til en uddannelsesreform, der blandt andet indeholder en ny praksisorienteret, to-årig ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen, kaldet hpx.

I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, glæder direktør Jesper Beinov sig meget over Reformkommissionens arbejde, selvom der stadig er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret

”Reformkommissionens forslag om hpx-retningen skaber en mulig slagkraftig konkurrent til gymnasiet og den gamle 10. klasse, og det har vi hårdt brug for. Erhvervsskolerne har ligget i en ulige konkurrence med gymnasierne i årtier, men med hpx bliver oddsene udjævnet,” siger han.

Han kalder hpx for et hattrick i kampen:

”Den giver potentielt et stærkt, socialt ungdomsmiljø, som ellers typisk altid har været en del af grunden til, at mange unge vælger gymnasiet. Den tilbyder en mere overskuelig indgang til dem, der vil have en praktisk uddannelse. Og endeligt afskærer den ikke den unges valgmuligheder, fordi hpx giver god mulighed for at stige om til andre uddannelsesveje efterfølgende. Det forudsætter så, at hpx’en bliver skruet sammen på den helt rigtige måde, så den både formår at favne de mere uafklarede unge og dem, der allerede har tanker om at starte på en erhvervsuddannelse,” siger Jesper Beinov.

Kilde: SMVdanmark via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt