Sådan sparer du bedst på energiregningen

6 maj, 2023 | 08:00
Isolering af tag og loft topper energikonsulenternes anbefalinger ved gennemgang af danske huse, mens ældre huse bør fokusere på murisolering, viser ny analyse
Penge
Foto: Billedarkiv
Nu kan du som boligejer få indsigt i de bedste energibesparende tiltag til dit hjem og dermed reducere varmeregningen.

Finans Danmark og DI Byggeri har set på alle energimærkerapporter for enfamiliehuse siden 2020.

Ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på en analyse, som konkluderer at loft- og tagisolering, murisolering, udskiftning af døre og vinduer og installation af solceller er hyppige renoveringsforslag i energimærkerapporterne.

Ældre huse med dårlige energimærker, herunder E-G, får oftest anbefalet murisolering, efterfulgt af tag og loft.

Top 3 – anbefalinger til energiforbedringer for ældre huse:

1.     Isolering af mure

2.     Isolering af loft og tag

3.     Isolering/udskiftning af vinduer og døre

Kilde: DI og Finans Danmarks beregninger på baggrund af alle energimærkerapporter for boliger, 2018 – 2022.

”Efterisolering af hulmure og lofter er ofte en lavthængende frugt i forhold til at sænke sit varmeforbrug og dermed få en lavere varmeregning, fordi investeringen er relativt lille og tjener sig hjem over årene,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Hvis huset har et dårligt energimærke, er det billigere at forbedre end for huse med bedre energimærker, ifølge energimærkerapporter.

Analysen viser desuden også at renovering af huse med dårlig energistandard er blevet endnu mere fordelagtig på grund af højere energipriser, og at tilbagebetalingstiden for langt de fleste energiforbedringer er faldet.

Varmerykke har stor effekt på energimærket

En varmepumpeinstallation er en af de mest rentable forbedringsforslag til husets energimærke og giver mest effekt og rykker energiregningen mest pr. investeret krone. Dette er desuden uden hensyntagen til eventuelle tilskud fra Bygningspuljen/Varmepumpepuljen.

Varmepumpen rykker typisk energistandarden med to energimærker pr 100.000 kr investeret.

Ifølge Videnscentret Bolius kan energirenoveringer også forbedre indeklimaet.

Mange danskere prioriterer billig varme og lavt energiforbrug i en bolig ifølge YouGov for Home’s flyttebarometer. 35% af danskerne har lave energiudgifter på deres ‘top 3’ af vigtige kvaliteter til et hjem.

 

Kilde: Home via Ritzau

Del |

Relaterede nyheder