MinByAalborg.dk

Protestaktion 15. maj kan give problemer for fiskeauktion

6 maj, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Fiskerne bør undgå at lande fisk i Hanstholm den dag
Info:
Patrick Boucher Unsplash
Foto: Patrick Boucher Unsplash

Auktionsmesteren fra Hanstholm Fiskeauktion, Jesper Kongsted, advarer  på forsiden af hjemmesiden mod at lande fisk i Hanstholm den 15. maj, hvor vognmændene vil lave en aktion. Han har sympati for vognmændene, som over hele landet vil blokere vejnettet den dag, fordi de er utilfredse med et lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift, men vil også passe på fiskerne ifølge Nordjyske. 

Advarslen kommer, fordi der normalt bliver landet mange fisk om mandagen, og da fisk er en fragil vare, som ikke kan ligge i mange dage, vil den hurtigt tabe i værdi, hvis fiskene ikke kan transporteres væk fra Hanstholm. Han opfordrer derfor fiskerne til at planlægge at komme fredagen før eller først om tirsdagen.

Ifølge Nordjyske mener han også , at afgifterne rammer uretfærdigt og bør deles ud på hele befolkningen. Han er ikke sikker på, at blokaden bliver afværget inden, og der er så mange vognmænd, der allerede har meldt sig, så det bliver noget der kan mærkes, og politiet får dem ikke bare lige flyttet.

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt