Staten bebyrder kommunerne store mængder unødvendigt bureaukrati. Så klar er konklusionen i et nyt katalog, hvor KL har samlet 25 eksempler på statslige regler, detailkrav og tilsyn, der tvinger kommunerne til at bruge ekstra administrative ressourcer.
De 25 eksempler er langt fra en udtømmende liste over alle unødvendige regler, men illustrerer, at der – bag de enkelte regler – gemmer sig otte overordnede tendenser, der betyder, at staten konstant skaber nyt bureaukrati for kommunerne.
For eksempel er statens kontrol ofte uden fokus, dokumentationskravene er for omfangsrige og kontrollen med puljemidler har taget overhånd.
Kataloget udkommer på dagen for første møde i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Her bliver netop statens bureaukrati og dets konsekvenser for velfærden et vigtigt tema for kommunerne, fortæller formand og næstformand for KL, Martin Damm og Jacob Bundsgaard.
”De her eksempler vidner om et statsligt bureaukrati, der er gået over gevind. I en situation, hvor velfærden i kommunerne er under et kæmpestort pres – og regeringen samtidig vil spare milliarder på kommunernes administration – er det uholdbart, at vi skal bruge mere og mere tid på at dokumentere, tælle og registrere frem for på borgerne. Den udvikling skal ændres,” siger Martin Damm.
“Velfærd handler i høj grad om mødet mellem borgeren og medarbejderen. Mellem barnet og pædagogen. Elev og læreren. SOSU-assistenten og den ældre. Bureaukrati og papirarbejde reducerer tiden til dét møde. Derfor skal vi have ryddet op og ryddet ud. Regeringen må lægge hånden på kogepladen og levere reel afbureaukratisering af de mange statslige regler, der i stigende grad lægger kommunerne i en bureaukratisk spændetrøje,” siger Jacob Bundsgaard.
Find hele KL’s katalog med eksempler på statens bureaukrati lige her.
Kilde: KL via Ritzau