MinByAalborg.dk

Cykel udloves som præmie for cykeltræning

4 maj, 2023 | 09:00
- Af Redaktion
Cyklistforbundet vil gerne uddele en cykel som gevinst, hvis man viser, hvordan man træner sit barn til at lære at cykle.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Cyklistforbundet har skudt en familie-konkurrence i gang, hvor børnefamilier kan vinde en splinterny børnecykel med tilhørende hjelm ved at dele deres bedste cykeltræningsøjeblik. Du har frem til den 15. juni til at sende et foto ind til konkurrencen. 

“At kunne cykle giver børn både selvværd og frihed, så det er en gave til børnene, når vi voksne lærer børn at cykle. Og så er det at cykle bare en superhyggelig aktivitet at lave sammen med ens barn. Det vil vi gerne belønne ved at give en cykel til den bedste cykeltræningshistorie,” siger børneprojektleder i Cyklistforbundet, Mai-Britt Aagaard Kristensen.

Er det med barnet som fast følgesvend på mors løbetur? I følgeskab med far om morgenen? Til iskiosken ved farmors sommerhus eller med hele familien på cykel i skoven i weekenden? Uanset hvordan I gør, så vil Cyklistforbundet gerne se jeres bedste cykeltræningsstund.

Se hvordan du deltager på www.cyklistforbundet.dk/fotokonkurrence

Kilde: Cyklistforbundet via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt