MinByAalborg.dk

Coop har valgt ny amba bestyrelse

4 maj, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Coop valgte denne weekend tre medlemmer til Coops amba bestyrelsen. Det var en intens kamp om pladserne.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Otte kandidater stillede op til bestyrelsesvalget, hvor tre pladser skulle besættes. Valget til Coop ambas bestyrelse fandt sted på landsrådets møde lørdag den 29. april.  

”Det er helt afgørende, at vi som Danmarks største medlemsejede dagligvarevirksomhed har en bredt funderet og demokratisk valgt bestyrelse til at repræsentere Coops 1,9 mio. medlemmer. Det er meget positivt, at vi igen har set et så alsidigt og kompetent felt af kandidater. Tak til alle jer, der har brugt tid og kræfter på at engagere jer i valgkampen og et stort velkommen til Carsten Bank-Mikkelsen, som er ny i bestyrelsen, og tillykke med genvalget til Christian Busch og Mads Svaneklink” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

De tre valgte medlemmer af Coop ambas bestyrelse er:

Carsten Bank-Mikkelsen (nyvalgt) er 55 år og formand for Brugsforeningen TRYG, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2010. Han er iværksætter og medejer af en række små og mellemstore virksomheder og er engageret som formand og medlem af flere forskellige bestyrelser i Danmark og i Norden.

Christian Busch (genvalgt) er 52 år og formand for Ringe Brugsforening, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2015. Han har været medlem af Coops landsråd siden 2017 og valgt til Coop ambas bestyrelse siden 2020, hvor han har været næstformand de seneste to år. Christian er oberstløjtnant i Forsvaret, arbejder til daglig i Supply Chain Divisionen og har bestyrelseserfaring fra flere demokratiske virksomheder, foreninger, fonde og aktieselskaber.

Mads Svaneklink (genvalgt) er 42 år og formand for Kvickly Spinderiet i Valby siden 2016. Han er medlem af Coops landsråd siden 2018 og valgt til Coop ambas bestyrelse siden 2020. Mads er stifter og ejer af kommunikationsvirksomheden Analog, hvor han arbejder som rådgiver og underviser, og har desuden erfaring fra en række bestyrelser.

Stine Bosse havde valgt ikke at genopstille og træder ud af bestyrelsen.  Bestyrelsesmedlemmerne vælges for tre år ad gangen.

Forud for landsrådsmødet blev der afholdt et digitalt valgmøde, hvor kandidaterne kunne præsentere deres kandidatur og besvare spørgsmål fra landsrådet.

Kilde: Coop Danmark A/S via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt