21-årig på hospitalet efter mulig skudepisode

4 maj, 2023 | 06:55
Politiet søger vidner
Foto: Max Fleischmann, Unsplash

Onsdag aften kl. 22.20 fik Nordjyllands politi en anmeldelse om, at der var blevet skudt på Fridtjof Nansens Vej i Aalborg. Politiet er ved at sikre spor, afhøre vidner og foretage nærmere undersøgelser og er derfor massivt til stede i området. En 21-årig mand blev bragt til hospitalet i ambulance, men er så vidt vides ikke kommet alvorligt til skade. Det er ifølge Nordjyske ikke bekræftet, om der rent faktisk blev skudt, og Nordjyllands Politi opfordrer vidner til at henvende sig på telefon 114, hvis de har set noget mistænkeligt i området.

Kilde Nordjyske

Del |

Relaterede nyheder