Spillemyndigheder har politianmeldt 38 bankoforeninger 3 maj, 2023 | 13:00 Frygter farvel til socialt samlingssted Af Victoria Strøbæk Spillemyndighederne har siden 2019 anmeldt 38 bankoforeninger for at drive spilleklub og tjene penge på de lokale bankospil, hvilket er ulovligt, da Danske Spil har monopol på banko og bingo. Hvis det skal være lovligt for bankoforeningerne at drive spilleklub, skal en stor del af overskuddet gå til almennyttige formål, og det mener Spillemyndighederne ikke er opfyldt i 38 tilfælde, hvor foreningerne nu er politianmeldt. Flere af klubberne står til bøder på mellem en halv og en hel million kroner. Duppen Bingo i Aalborg frygter for fremtiden, og de mener, at de små bingo- og bankoforeninger med deres bidrag er fødekæde for landsholdet og de store sportsklubber. De har selv doneret til blandt andet EH Aalborg og en judokæmper til VM, ifølge TV2 Nord. Pensionisten Kirsten Pehrson fra “Støttegruppen Duppen Bingo” mener, at det bliver et farvel til et socialt samlingssted for mange danskere, da man lærer hinanden at kende, når man kommer fast på spillestederne. Hun får selv et lille kick af at spille og er fast spiller og har gået til banko altid og bingo er kommet til, siger hun til TV2 Nord. På grund af Danske Spils monopol er de små bingo- og bankoforeninger stærkt begrænset i at arrangere spil, og Folketinget er ved at kigge på lovgivningen. Kilde TV2 Nord Del | Af Victoria Strøbæk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder