MinByAalborg.dk

Lidl åbner ny butik i Hjørring

2 maj, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Samlet åbner Lidl fire nye butikker, hvor nordjyderne nu får en ny mulighed for at handle i Lidl, når den nye butik i Hjørring åbner den 11. maj.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Snart bliver 139 til 143 butikker, når dagligvarekæden Lidl åbner fire nye butikker, som de opkøbte af Aldi tidligere på året. Nu er Lidl klar til at melde datoer ud for de fire butiksåbninger – og den første butik åbner allerede torsdag d. 11. maj på Skagensvej 100 i Hjørring 

”Vi er glade for officielt at kunne melde åbningsdatoerne for vores fire nye butikker ud. Siden opkøbene har vi arbejdet intensivt på at renovere og indrette, så vi kan byde kunderne indenfor i vores butikskoncept, ligesom vi har sat stærke teams i butikkerne med blandt andre flere tidligere Aldi-ansatte,” fortæller Mads T. Nielsen, Udviklings- og Ejendomsdirektør i Lidl.  

De fire nye butikker er en del af Lidls ekspansion på det danske marked, hvor dagligvarekæden for nyligt meldte ud, at man i løbet af få år vil op på 200 butikker i Danmark.  

Der er gode muligheder i Hjørring 

Snart får hjørringensere endnu en Lidl i byen, som de kan handle i. Ifølge Mads T. Nielsen har ekspansionen i Hjørring længe været på Lidls radar, da det er en spændende by med gode muligheder.  

Teamet for den nye butik er sat, og her i blandt er der 11 tidligere Aldi-ansatte, som butikschef Kim Holm Jensen skal stå i spidsen for. Rollen som butikschef er ikke ny for Kim Holm Jensen, da han kommer direkte fra Lidl-butikken på Åstrupvej 2, der for nylig blev kåret til årets butik i 2022 i Region Nord internt i Lidl.    

Jeg glæder mig til at skulle få en ny butik op at køre, hvor jeg har tænkt mig at implementere alle de gode erfaringer, jeg har gjort mig i butikken på Åstrupvej 2. Som butikschef lægger jeg stor vægt på at skabe en behagelig arbejdsplads for mine kollegaer og tilbyde kunderne god kundeservice og friske varer på hylderne. Så det vil jeg helt klart også bestræbe mig efter i den nye butik,” fortæller Kim Holm Jensen, kommende butikschef for Lidl på Skagensvej i Hjørring.  

De tre andre butikker åbner i henholdsvis Aarhus, Søndersø og Silkeborg.

Kilde: Lidl Danmark via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt