MinByAalborg.dk

Konsulentfirma har kåret de bedste arbejdspladser

2 maj, 2023 | 04:00
- Af Redaktion
Analyse- og konsulentvirksomheden Great Place To Work har lavet undersøgelser, der nu kan præsentere de arbejdspladser, hvor medarbejderne ser mest frem til at komme på arbejde og er glade for deres ledelse.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Ifølge undersøgelserne, som ligger bag kåringen, ser 9 ud af 10 medarbejdere på de i alt 40 arbejdspladser, som i år kan smykke sig med titlen, frem til at komme på arbejde.

Ingen Quiet Quitting her!
Resultatet står i skærende kontrast til begerebet Quiet Quitting, der i 2022 opstod i kølvandet på COVID som udtryk for tilfælde, hvor medarbejdere bliver i deres job, men ikke engagerer sig synderligt i arbejdspladsen. – Fænomenet er også kendt som medarbejdernes stille oprør mod at lade arbejdet fylde for meget i livet.  

Quiet Quitting fænomenet har på ingen måde ramt Danmarks Bedste Arbejdspladser. Her giver 92% af medarbejderne tværtimod udtryk for, at de er villige til at yde en ekstra indsats for at få arbejdet gjort, samme andel svarer, at de føler, at de gør en forskel på arbejdspladsen og 90% synes, at deres arbejdsplads er et sjovt sted at arbejde.

”Resultatet er glædeligt”, udtaler administrerende direktør i Great Place To Work, Liselotte Jensen, ”for Quiet Qutting-fænomenet kan blive udfordrende for både ledelse og medarbejdere: Hvis det at gå på arbejde udelukkende bliver en udveksling af arbejdskraft for penge i lønningsposen, er det med fare for tab af arbejdsglæde og for kvaliteten i arbejdet”.  

Fokus på arbejdspladskultur giver shout out til ledelsen
Men de flotte resultater kommer heller ikke af sig selv. Ifølge, Liselotte Jensen, er de 40 arbejdspladser karakteriseret ved et vedholdende fokus på skabe gode arbejdspladskulturer – både fordi man synes, at det er det rigtige at gøre og fordi man betragter det som den bedste måde at få strategien til at lykkes på. ”Bl.a. opmuntres der til at balancere arbejdsliv og privatliv og der er rig mulighed for at tage fri fra arbejde, når man har behov for det”, udtaler hun.

Og der kvitteres for det fra medarbejdernes side med et shout out til ledelsen; 90% af medarbejderne i undersøgelsen svarer, at de synes, at ledelsen er kompetent til at lede arbejdspladsen.

Økonomien følger med
Efter alt at dømme synes det i det hele taget at gå godt for de 40 arbejdspladser. Tilsammen har de i det forgange år skabt mere end 1.000 nye jobs og i gennemsnit øget omsætningen med 22%.

De fulde lister med Danmarks Bedste Arbejdspladser og specialprisvinderportrætter kan ses på www.greatplacetowork.dk og www.danmarksbedstearbejdspladser.dk.

Kilde: Great Place To Work via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt