Nye data: Virksomheder ikke sikret nok mod cyberangreb

1 maj, 2023 | 10:00
Selvom mange virksomheder tror, de er sikret mod cyberangreb såsom ransomware, viser nye data, at mange firmaer alligevel bliver ramt.
Foto: Caspar Camille Rubin

Fortinet, der er én af verdens førende it-sikkerhedsvirksomheder, har offentliggjort sin 2023 Global Ransomware Report.

Rapporten er baseret på en global undersøgelse foretaget af Fortinet og viser, hvordan it-sikkerhedseksperter i virksomhederne har oplevet ransomwareangreb over det seneste år, samt hvilke forsvarsstrategier de har anvendt til at afværge hackerangreb.

John Maddison, EVP Products og CMO hos Fortinet

“Ifølge vores nye undersøgelse blev halvdelen af de virksomheder, der tidligt opdagede ransomware-angreb alligevel ofre. Resultaterne understreger, at det haster for organisationer med at bevæge fra simpel detektion til respons i realtid. Det er dog kun en del af løsningen, da de adspurgte organisationer også peger på, at de største udfordringer med at forhindre angreb har relateret sig til deres ansatte og it-sikkerhedsprocesser. Løsningen er en mere holitisk tilgang, der går længere end blot investering i vigtige teknologier, men også prioriterer it-sikkerhedsuddannelse.”

Flere virksomheder betaler løsesum trods advarsler

Undersøgelsen viser også, at på trods af, at de fleste virksomheder (72 %) opdager et angreb inden for få timer, nogle gange få minutter, er andelen af organisationer, der vælger at betale løsepenge, fortsat høj. Næsten 75 % af respondenterne har foretaget en eller anden form for løsesumsbetaling.

Sammenligner Fortinet på tværs af brancher, fik virksomheder i produktionsbranchen, stillet højere løsepengekrav af de IT-kriminelle, og var mere tilbøjelige til at betale, end andre brancher. En fjerdedel af angrebene blandt produktionsvirksomheder resulterede i løsesumskrav på mere end 1.000.000 dollars eller højere.

Mens næsten alle organisationer (88 %) svarede, at de har en cyberforsikring, modtog knap 40 % mindre dækning end forventet og fik i nogle tilfælde slet ikke forsikringspenge udbetalt. En af årsagerne til at forsikringspengene ikke blev udbetalt er b.la. at forsikringsselskaber har ændret i deres policies efter krigen i Ukraine til ikke at dække, hvad der kan kategoriseres ”krigsrelaterede angreb”.

Kilde: Fortinet via Ritzau

Del |

Relaterede nyheder