MinByAalborg.dk

Udsatte nordjyders sundhed skal styrkes

29 april, 2023 | 15:00
- Af Redaktion
At få den rette hjælp kan være uoverskueligt
Info:
Hush Naidoo Jade Unsplash

Udsatte nordjyder, som stofmisbrugere, alkoholikere, hjemløse, prostituerede og mennesker med sindslidelser eller som har været udsat for overgreb får ikke altid den lægehjælp og behandling, de har behov for, og derfor kan sygdomme og andre lidelser udvikle sig fatalt, og det vil Region Nordjylland gøre op med, skriver Nordjyske. Blandt andet har hjemløse svært ved at få renset sår og skrammer eller at få tandpleje.

Blandt årsagerne er, at nogle finder det uoverskueligt at skulle kontakte sundhedsvæsenet, mens andre ikke har MitID eller internetadgang, og derfor ikke kan modtage digitale indkaldelser fra det offentlige. Mennesker med psykisk sygdom har ifølge forskning markant øget risiko for at udvikle hjertesygdomme og andre fysiske lidelser, som kræver behandling i sundhedsvæsenet.

Udsatterådet i Region Nordjylland inviterer til brugere og sociale organisationer til konference den 25. april, hvor over 100 allerede har meldt sig, så de kan mødes med fagfolk fra kommunen og de nordjyske kommuner fog at komme med bud på, hvordan de kan få gavn af forebyggende indsatser, behandling og opfølgning, ifølge Nordjyske. Jonas Jacobsen, som er næstformand i Udsatterådet og regionschef i Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland ser hver dag problemer med den manglende omsorg for samfundets svageste med årelang erfaring i systemerne og glæder sig over, at de nu får en stemme i debatten.

Kirkens Korshær har bl.a. påpeget paradokset i, “at der er svært at blive udredt og få psykiatrisk behandling, hvis man har et aktivt misbrug – og at man ikke kan komme i misbrugsbehandling, hvis man har ubehandlede psykiske problemer”, skriver Nordjyske.

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt