Bidende indbrudstyv i Haverslev 28 april, 2023 | 23:00 Politiet DNA-spor fra tabt handske Foto: Max Fleischmann, Unsplash Af Victoria Strøbæk Tidligt fredag morgen kl. 4.23 overraskede en husejer en indbrudstyv i sin garage, da han kom hjem. Ejeren undrede sig over en åben garageport, og da han gik ind i garagen for at undersøge sagen nærmere, overrumplede han indbrudstyven, som forsøgte at flygte gennem et vindue og tilsyneladende ikke nåede at stjæle noget. Ejeren fik fat i tyven, hvorefter tyven bed ham så hårdt i underarmen, at han slap grebet og lod ham flygte ifølge Nordjyske. Signalementet af tyven er sparsomt, men ifølge Nordjyske er det er muligvis en etnisk dansk mand, 170-175 cm høj og almindelig til kraftig af bygning. Han bar en hvid bomuldstrøje, sorte bukser og en enkelt handske. Politiet har den anden handske, som tyven tabte under flugten, til at sikre sig DNA-spor. Kilde Nordjyske Del | Af Victoria Strøbæk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder