MinByAalborg.dk

Aalborg-borgere opfordres til at få rejseforsikring

28 april, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Det kan blive en kringlet affære, hvis man som aalborgenser står med en ferie uden afbestillingsdækning. Derfor anbefales det kraftigt at få en afbestillingsforsikring.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Er du en af mange danskere, der har tjekket rejsemål ud efter, at skattepengene er gået ind på kontoen, så husk samtidig at tjekke op på rejseforsikringen. Mange kan nemlig stå uden afbestillings­dækning for forårs- og sommerferier. Timingen kan være afgørende, hvis man får brug for at afbestille den planlagte ferie, fx på grund af sygdom. Det varierer nemlig mellem forsikringsselskaberne, hvordan reglerne er for den rækkefølge selve rejsen og rejseforsikringen købes i.

Forskellige vilkår
Har man endnu ikke fået genkøbt en rejseforsikring efter pandemien, hvor flere valgte at opsige rejseforsikringen mens verden var lukket ned, skal man altså være ekstra opmærksom på forsikringsvilkårene. Især hvis sommerferien allerede er booket.

Hos If kan rejseforsikringen godt købes efter, at selve rejsen er booket og betalt. If gør opmærksom på, at afbestillingsdækningen træder i kraft 14 dage efter rejseforsikringen. Hvis rejseforsikringen overtages fra et andet selskab, træder begge forsikringer dog i kraft samtidig

Udgør 20 procent af udbetalingerne
Efter tre år med pandemi og krig viser skadestatistikken, at rejseaktiviteten igen er stigende. Antallet af rejseskader anmeldt til If er nu på cirka samme niveau som i 2019.

If er Nordens største forsikringsselskab, og både i Danmark og i Norge er det cirka 20 procent af selskabets udgifter på rejseforsikringsområdet, som relaterer sig til afbestillings­dækningen.

”Det er en forsikringsdækning, der sparer mange kunder for store summer, når uheldet er ude. Der er desværre mange danskere, der hvert år får behov for at annullere en booket rejse på grund af sygdom”, fortæller kommunikationschef i If Forsikring, Birgitte Ringbæk.

Selvom afbestillingsdækningen udgør en stor del af de samlede forsikringsudbetalinger, er det dækning af behandlingsudgifter og hospitalsophold under selve rejsen på grund af sygdom og ulykke, der er selve grundstenen i rejseforsikringen. Udgifter til hospitalsindlæggelse i udlandet og særtransport hjem til Danmark kan koste flere hundrede tusinde kroner.

Udgifter til lægebehandling og lægebesøg i udlandet er, ligesom selve rejsens pris, steget markant på det seneste. Derfor er det ekstra vigtigt med en god rejseforsikring.

Kilde: If Skadeforsikring via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt