SVM-regeringen lægger med regeringsgrundlaget op til en vækst i det offentlige forbrug, der næsten flugter med det demografiske træk. Væksten i det offentlige forbrug til velfærd bliver på knap 0,5 procent årligt frem til 2030 eller det, der svarer til 18 milliarder kroner. Det indebærer ifølge Finansministeriets regneprincipper, at den offentlige beskæftigelse til offentlig velfærd skal reduceres med 15.000 personer, viser ny CEPOS-beregning.
I beregningen er der taget hensyn til, at regeringen vil tilføre flere penge til psykiatri og reducere udgifterne til jobcentre og administration. Ifølge Finansministeriet vil en udgiftsudvikling, der følger det demografiske træk indebære 11.000 færre offentligt ansatte. SVM-regeringens udgiftsvækst vil være lidt lavere end det demografiske træk.
“Det er den rigtige retning – blandt andet fordi den offentlige beskæftigelse er vokset med 40.000 siden corona-start. Faktisk anbefaler jeg nulvækst for den offentlige sektor, og det vil ifølge Finansministeriet reducere den offentlige beskæftigelse med ca. 40.000 personer frem mod 2030. Et fald i den offentlige beskæftigelse vil lette presset på det private arbejdsmarked. En færre offentligt ansat er lig med en ekstra privat ansat. I forvejen har vi næstflest offentligt ansatte per indbygger i OECD,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Der er i ovenstående ikke indregnet flere soldater som følge af det nationale kompromis.
“Finansministeriet har tidligere opgjort stigningen i antal soldater mv. som følge af det nationale kompromis med 17.000 soldater med udgangspunkt i deres regneprincipper. Bundlinjen er, at der er 15.000 færre til det, man kan betegne som offentlig velfærd, og hvis man indregner ekstra soldater mv. i Forsvaret, så lander man på plus 2.000 soldater,” Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Regeringen har desuden 10 milliarder kroner i frit råderum, hvis alle tiltag i regeringsgrundlaget gennemføres. Pengene kan bruges på lavere skat eller øget offentligt forbrug. Hvis de 10 millarder kroner bruges på offentligt forbrug, så reduceres den offentlige beskæftigelse til offentlig velfærd samlet set med 1.000 personer.
”Jeg håber ikke, det bliver prioriteringen af det frie råderum. Danmark har brug for et lavere skattetryk og ikke en større offentlig sektor,” siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
Kilde: Cepos via Ritzau