Tre kommuner i Nordjylland mangler arbejdsduelige borgere i fremtiden

26 april, 2023 | 17:00
Foto: Tim van der Kuip

Det ser ikke godt ud for fremtiden for tre nordjyske kommuner, når man ser på, hvem der overtage arbejdet i de forskellige jobpositioner i denne del af landet.

Via tal fra Danmarks Statistik har Dansk Erhverv udarbejdet en analyse, der viser, at i Læsø, Hjørring og Frederikshavn er der negativ vækst på folk i alderen 20-69.

Læg dertil, at det kun ser ud til, at der er to kommuner i det nordjyske, der vil vækste på det område i fremtiden: Rebild og Aalborg.

Og fremtiden ser allerede ud til at være her, for sidste år opgav virksomheder at besætte hele 60.000 stillinger.

Dansk Erhverv påpeger, at det kan medføre, det kun er de større byer og deres nærområder, der vil have succes med at tiltrække arbejdskraft.

Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef Peter Halkjær siger:

“Samlet set er der i 2040 udsigt til 85.000 færre personer mellem 20 og 69 år. Det er et problem i sig selv. Vi kan også se, at 30 kommuner har udsigt til et fald i arbejdsstyrken på ti procent eller mere.”

Han understreger, at det er en bekymrende udvikling, og at man skal se at få lavet en reform, så man kan skaffe mere arbejdskraft til fremtiden.

Kilde: TV2 Nord.

 

 

Del |

Relaterede nyheder