MinByAalborg.dk

Tre arkitekter fik Skandinaviens største arkitekturpris

26 april, 2023 | 19:00
- Af Redaktion
De tre arkitekter har på hver deres måde sat aftryk i det lokale dagligliv forskellige steder i landet.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Man skulle måske tro, at det var ligetil. Men at skabe hverdagsarkitektur kræver indsigt. Her handler det ikke om at udforme store prestigebyggerier. Det handler derimod om et virke i øjenhøjde, hvor der lyttes til brugerne, og hvor kvaliteten afhænger af arkitekternes interesse for menneskers dagligdag.

Med deres helt særlige forståelse, indlevelse – og kærlighed for hverdagen – tildeles dette års Arkitekturpris på 500.000 kr. arkitekterne Eva Jarl Hansen, Lise Sehested og Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter.

Siden 1992 har tegnestuen gjort sig bemærket med et solidt aftryk i den arkitektur, vi møder til daglig.

De står blandt andet bag Børnehuset Egedammen i Gladsaxe Kommune, EVC Multihal ved Voldparken Skole, Nyboder Skole og Multihal og fritidshjemmet Tidsmaskinen ved Lergravsparken.

Partner og arkitekt Eva Jarl Hansen udtaler: ”Vi har gennem alle årene gjort os umage for at skabe mest mulig arkitektonisk kvalitet for pengene – også på mindre opgaver. Vores fokus er altid, at bygningen skal give noget tilbage omgivelserne, og at der skal skabes en relation mellem det nye og konteksten, så der opstår en inspirerende ny helhed”.

BBP Arkitekter navigerer ofte i organisationer med små budgetter og mange stemmer. Og selvom det nærmest er en kunst i sig selv – så formår de samtidig at holde fokus og udforme langtidsholdbar kvalitet og generøse rammer for de mennesker, der skal have en hverdag til at fungere. På beundringsværdig vis fastholder de blikket og manøvrerer sig gennem udfordringer fra personalenormeringer i institutioner til reducering af byggeriers klimabelastninger.

I Nykredits Fond mener vi, at her skal være godt at bo og leve. Vi støtter projekter, der gavner udviklingen i byerne og levedygtigheden i lokalsamfundene. Derfor er vi også stolte over at kunne hylde de arkitekter, der gør disse ting mulige.

Eva Jarl Hansen takker for anerkendelsen: ”Det betyder utrolig meget at få en bred faglig anerkendelse for tegnestuens arbejde gennem mange år, og ikke kun for et enkelt projekt. Det er også en anerkendelse af vores dygtige og engagerede medarbejdere”.

Nykredits Fonds Arkitekturpriser uddeles mandag d. 8. maj kl. 16:30-19:00 i Glaskuben på Kalvebod Brygge 1-3 i København. Der uddeles i alt fire priser.

Modtagerne af Nykredits Fonds Arkitekturpriser er:

  • Arkitekturprisen (500.000 kr.): Arkitekterne Eva Jarl Hansen, Lise Sehested og Ebbe Wæhrens fra BBP Arkitekter
  • Motivationsprisen (250.000 kr.): Arkitekt MAA, Peter Kjær
  • Bæredygtighedsprisen (250.000 kr.): Professor, Centerleder, Arkitekt MAA, Anne Beim

Hædersprisen (50.000 kr.) : Arkitekt, Karen Kjærgaard

Kilde: Forenet Kredit via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt