MinByAalborg.dk

56 -årig mand dømt for misbrug af kreditkort og omfattende tyveri

26 april, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Var del af rumænsk tyvebande
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Retten i Hjørring har idømt en 56-årig rumænsk mand to års ubetinget fængsel og udvisning af landet for bestandigt for at have stjålet og misbrugt dankort fra 55 personer for tilsammen 614.000 kr. Rumæneren tilstod, at han havde part i tyverierne og svindelen, som har fundet sted over hele landet mellem april 2021 og oktober 2022, men han forklarede også i retten, at de var flere om det, fortæller anklager Linda Vestergaard til Nordjyske

Det hele blev planlagt i Rumænien, og de rejste jævnligt frem og tilbage mellem landene med det ene formål at begå tyverierne. Hver gang udså de sig et offer i en butik, og en af de andre stjal vedkommendes pung, mens den anklagede efterfølgende skulle hæve kontanter på kreditkortene, hvilket lykkedes i de tilfælde, hvor koden til kreditkortet lå i pungen, ifølge Linda Vestergaard.

I Nordjylland har tyvebande slået til i Sæby, Brønderslev, Hjørring, Hobro og Aalborg. Nordjyllands Politi kom først på sporet af de rumænske mænd og deres efterforskning  førte til anholdelse af den 56-årige i december 2022, da de fandt ud af, at han var i Danmark igen. De øvrige medlemmer af tyvebanden er endnu ikke sigtet i sagen

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt