MinByAalborg.dk

Finanslov bevilger AIDS-Fondet endnu et år med åbne checkpoints

25 april, 2023 | 04:00
- Af Redaktion
AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker står til at genåbne efter Finansloven er faldet på plads.
Info:
Mart Production - Pexels
Der er godt nyt til unge og LGBTQ+ personer, der savner et Checkpoint til råd test og rådgivning. AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker er blevet sikret 2 mio. kr. ekstra. Dette sker på baggrund af den nye Finanslovs forhandlinger, der netop er blevet afsluttet.

 

”Det er næsten ikke til at bære tanken om, at nogen går forgæves efter test eller rådgivning. Derfor skylder vi en stor tak til oppositionen, hvor jeg ved, at SF og Radikale Venstre har arbejdet på at sikre bevillingen, som ikke var med i regeringens oprindelig udkast,” siger Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-Fondet, til Ritzau.

 

Klinikkerne kan nu genåbne i Aalborg og Odense, der indtil nu har stået lukket siden udgangen af marts. Her mistede 23 deltidsmedarbejdere deres arbejde.

 

”Jeg er overvældet og dybt taknemmelig for den opbakning og økonomiske støtte, vi har fået fra private. På to uger har den ekstra støtte betydet, at 124 flere har fået test og rådgivning. Detviser, hvor vigtigt det er med et alternativt sundhedstilbud for unge og LGBT+ personer,” siger han.

 

AIDS-Fondet var blot en af mange organisationer, der stod tilbage med tab, da satspuljerne udløb ved årets udgang, og regerings finanslovsudkast endnu ikke var på plads.

 

Bevillingen gælder kun for i år, og AIDS-Fondet mener, at der er behov for at finde en permanent løsning, der sikrer Checkpoints, da de er supplement til de testtilbud, som det offentlige og andre organisationer tilbyder.

 

”Der er brug for at vi er ambitiøse og styrker indsatsen mod sexsygdomme. Vi kan ikke som samfund være bekendt, at vi ikke taler om den stigende smitte, og at vi ikke gør mere. Det er vores valg, om vi vil styrke indsatsen mod sexsygdomme og sikre seksuel sundhed til alle,” siger Lars Christian Østergreen.

 

Kilde: Ritzau.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt