MinByAalborg.dk

Vi har alle brug for en genopdragelse – flere og flere udebliver fra resevationer

24 april, 2023 | 04:00
- Af Redaktion
Mangler respekt for andres tid og arbejdskraft
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Nordjyske mener, at der er brug for genopdragelse og flere pjækkebøder, fordi alt for mange bliver væk fra aftaler. Det gælder f.eks. reserverede borde i restauranter, hvor man bliver væk eller afbestiller i sidste øjeblik, hvilket har fået flere restauranter til at indføre gebyrer ved sene afbud eller udeblivelse, fordi det koster dem mange penge.

Det samme kan komme til at gælde frisører, tanlægeklinikker, praktiserende læger og mange andre, hvis der ikke ændres adfærd. Nordjyske mener, det er uopdragent og respektløst overfor andres tid og arbejdskraft, og det har økonomiske konsekvenser for mange virksomheder, når råvarer ikke kan anvendes, som planlagt, eller indkaldt personale ikke har noget at lave, og hvor andre kunne have fået pladsen i stedet for.

Fleksibiliteten i det moderne, dynamiske samfund har taget overhånd, når en aftale blot anses som en mulighed, indtil noget bedre dukker op, mener Nordjyske. Det kan være med til at underminere en forretningsmodel, når manglende hensyn skaber usikkerhed og mistillid, og det er svært at indrette tiden effektivt, når alting kan skubbes, aflyses og ignoreres i ét væk, skriver de. Derfor kan det have en opdragende effekt at give flere pjækkebøder til kunder, der ikke overholder aftaler.

Kilde Nordjyske

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt