MinByAalborg.dk

Innovationsdag stod på velfærdsteknologi – En clips kan redde liv

23 april, 2023 | 08:00
- Af Redaktion
Danish Life Science Clusters årlige innovationsdag havde fokus på den pressede sundhedssektor, og bød derfor to studerende med den innovative ide velkommen.
Info:
Hush Naidoo Jade Unsplash
Temaet for Danish Life Science Clusters årlige innovationsdag omhandlede udfordringerne med de manglende sundhedsmedarbejdere i Danmark – og især, hvordan velfærdsteknologi og opfindelser spiller en rolle.

 

Her trådte to studerende ind med en ny opfindelse: En clips, der adskiller ledninger.

 

”Når de rykker alle ledninger op af tasken, så kan de bruge flere minutter på at vikle dem ud, men i de situationer, kan det ofte være tiden, der er forskellen på liv og død,” siger Line Gelardi, der studerer til Social- og Sundhedsassistent hos SOSU Nord i Aalborg til TV 2 Nord.

 

Sammen med Martin Jensen har hun opfundet Clipsable, som de fremviste på dagen, som i år blev holdt i Vesthimmerlands Kommune.

 

Selvom den innovative lille clips skal redde liv fremover, mener regionsrådsformanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl, at det ikke helt er nok.

 

”Det kan ikke erstatte en læge og sygeplejerske, men det kan være en del af løsningen, som gør, at vi kan frigøre lægen og sygeplejersken til nogle andre ting, så i bund og grund er det en stor og vigtig del af løsningen i fremtiden,” siger han.

 

Selvom Line Gelardi har håb for sit produkt – og selv er ved at uddanne sig inden for den pressede sundhedssektor – er hun enig med regionsformanden.

 

”Jeg tror ikke, velfærdsteknologi kan spare hænder, men det kan spare en masse tid til de folk, der har brug for de hænder,” udtaler hun.

 

Kilde: TV 2 Nord

 

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt