MinByAalborg.dk

Russiske hold er stadig ikke velkomne hos Dana Cup

18 april, 2023 | 04:00
- Af Redaktion
I lighed med sidste år deltager ingen russiske hold i Dana Cup i Hjørring
Info:
fodbold
Foto: Connor Coyne - Unsplash

Ifølge TV2 Nord har Dana Cup gennem tiden haft deltagelse af 120 russiske fodboldhold. Men hvis man skal tro stævnets pressechef Torben Vandsted, kommer der til at gå lang tid, inden det sker igen.

– Vi vil ikke samarbejde med et land, der går i krig, så enkelt er det, siger han til TV2 Nord.

Han fastslår samtidig, at der heller ikke er russiske hold, der tilmeldt sig i år.

– Jeg tror, de har læst lektien, det vil jeg tro, siger han.

Han ved godt, at det ikke er fodboldklubbernes skyld, at Rusland har invaderet Ukraine og er ked af det på børnenes vegne.

– Vi forholder os til det, at der er en nation, der har opført sig uanstændigt, amoralsk og uetisk, og dem kan vi ikke arbejde sammen med, siger Torben Vandsted til TV2 Nord og tilføjer:

– Det går desværre ud over de børn, som vi har haft det godt med igennem tiden.

Han vælger at fokusere på den knap så gode oplevelse, børnene fra de russiske klubber risikerer at få til stævnet.

– Vi tager hensyn til os selv og vores anstændighed, og vi tager også hensyn til de russiske børn, for jeg kunne ikke forestille mig, at de børn, som kommer her til landet, får det særlig spændende, siger Torben Vandsted til TV2 Nord.

– Det er ikke sådan noget, vi er ude på. Vi vil gerne give børnene en god fodboldoplevelse, når de engang må komme her igen.

Rusland står på en liste fra UEFA over nationer, der ikke må deltage i sportsbegivenheder, og ifølge pressechefen kan der godt gå lang tid, inden man igen hører russiske gloser på fodboldbanerne i Hjørring.

– Det kommer an på en del vurderinger, men en ting er i hvert fald sikkert, det bliver ikke så længe, der er krig, og så må man se, fordi så er vi ude i en ny situation derefter, siger Torben Vandsted.

Kilde: TV2 Nord

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt