MinByAalborg.dk

I Aalborg kan du stadig nå at støtte Kræftens Bekæmpelses indsamling

18 april, 2023 | 08:00
- Af Redaktion
Hvis du i Aalborg eller andre steder i landet ikke nåede at donere til indsamlingen fra Kræftens Bekæmpelse i søndags, så kan du stadig nå at gøre det online.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Flere end 12.000 frivillige hev søndag tre timer ud af deres kalender for at samle ind til forskning i kræft, forebyggelse og støtte til de mange tusind mennesker, der bliver ramt af kræft.

Kræftens Bekæmpelses formand, Helen Bernt Andersen, var selv på gaden med den hvide indsamlingsbøtte i hånden, og hun takker endnu engang befolkningen for sin store støtte til kræftsagen.

– Det har igen i år været en stor oplevelse at samle ind, og jeg er blevet mødt med masser af smil og varme på min rute i Virum. Jeg vil gerne sende en dybfølt tak til alle, der gavmildt har støttet indsamlingen. Det er rørende at opleve befolkningens store opbakning til mennesker ramt af kræft, siger hun og tilføjer:

– Der skal lyde en særlig tak til indsamlingslederne, der har fået alt det praktiske ved Landsindsamlingen til at fungere, og til de mange frivillige, der har brugt søndagen på at samle ind. Uden dem ville Landsindsamlingen ikke kunne lade sig gøre, siger hun og understreger, at der heldigvis er god mulighed for at støtte, selvom man ikke var hjemme.

Du kan stadig støtte indsamlingen
Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, der fortsætter helt indtil mandag den 24. april, hvorefter det endelige resultat gøres op. I skrivende stund er der mere end 1.500 digitale indsamlinger enten via Facebook og indsamling.dk.

Det er også stadig muligt at støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.

Du kan også støtte med et valgfrit beløb via MobilePay til 45 65 00, betalingskort eller det girokort, der blev efterladt i din postkasse, hvis du ikke var hjemme.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt