Tagene på de fire palæer, der udgør Amalienborg slotsanlæg, er oprindeligt fra 1930’erne. Siden da har både Frederik VIII’s Palæ og Christian IX’s Palæ fået lagt nyt tag i henholdsvis perioderne 2005 til 2007 og 2014 til 2016. De to øvrige palæer, Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ, bærer fortsat de gamle tagsten, der snart runder 100 år. Grundet tagenes alder bærer de præg af et stadigt stigende antal skader, hvorfor de to planlagte tagudskiftninger nu er nødvendige.
Restaureringsprojektet omfatter en total udskiftning af tagene med nye tagsten, lægter, reparation af spær og bjælkeender, forbedring af isolering, opgradering af tekniske installationer i taget samt sandstensarbejder på balustraden, pavilloner og mellembygninger.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede påbegyndt arbejdet med udskiftningen af taget på pavilloner og mellembygninger ved Christian VIII’s Palæ, herefter påbegyndes udskiftningen af hovedtaget på Christian VIII’s Palæ og efterfølgende Christian VII’s Palæ. De samlede tagudskiftninger forventes gennemført i slutningen af 2027.
Baggrund og fakta
Slotsanlægget Amalienborg blev opført, da man i 1749 besluttede at anlægge en ny bydel, kaldet Frederiksstaden efter den regerende konge, Frederik 5., til minde om det oldenborgske kongehus’ 300-års jubilæum. Bydelens centrum er Amalienborg med dens ottekantede plads i midten, og med den karakteristiske rytterstatue af Frederik 5. – Amalienborgs og Frederiksstadens grundlægger.
Pladsen omkranses af fire næsten ens palæer, der oprindeligt var privatboliger for adelsfamilier. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 flyttede kongefamilien ind i palæerne, og det blev tradition, at en ny konge blev boende i det palæ, han havde boet i som tronfølger. På den måde har alle palæerne været kongebolig på skift.
Under tagrestaureringerne på henholdsvis Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ vil de to palæer i perioder være inddækket af stilladser frem mod projektets afslutning.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen via Ritzau