Aalborg-bilister skal være opmærksom på kommende asfaltlægning 18 april, 2023 | 09:00 Skal du sydover på motorvej E45 fra Aalborg og omegn som billist i den kommende tid, skal du være opmærksom på omlægning af trafikken grundet asfaltarbejde. Foto: Jamar Penny Af Victoria Strøbæk Det kan komme til at tage lidt længere tid, hvis man benytter sig af en særlig strækning af motorvejen E45 syd for Aalborg i den nærmeste fremtid, da der snart skal være vejarbejde med lægning af ny asfalt. På en strækning over fem kilometer mellem rampeanlæg 37 Handest og rampeanlæg 38 Purhus skal der lægges ny asfalt. Arbejdet kommer til at stå på fra den 23. april og to uger frem. Man vil udføre arbejdet mellem klokken 18 til 06, men hvis vejrforholdene ikke er gunstige at arbejde i, kan det betyde, at man er nødt til at arbejde i weekenderne også. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. Anderledes kørerute Bilisterne skal derfor i perioden vænne sig til, at de i det nævnte tidsrum skal benytte sig af en omkørsel ad rute 180, der er Randersvej/Hovedvejen. Når man ikke kører på omkørslen mellem klokken 18 om aftenen og 06 om morgenen, kører man ad den sædvanlige rute, men der vil være nedsat hastighed grundet vejarbejdet. Man beklager på forhånd fra Vejdirektoratets side de gener, arbejdet måtte medføre. Kilde: TV2 Nord. Del | Af Victoria Strøbæk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder