24-årig sigtet for kvalificeret vold 18 april, 2023 | 14:24 Deltog i knivstikkeri for åben gade Foto: Markus Spiske, Unsplash Af Victoria Strøbæk Tirsdag formiddag har en 24-årig mand været i grundlovsforhør ved retten i Aalborg sigtet for kvalificeret vold i forbindelse med et knivstikkeri den 2. marts, hvor en anden 24-årig blev stukket ned for åben gade. Ifølge efterforskningsleder, Kenneth Rodam, blev manden anholdt den 17. april omkring kl. 20.oo. Politiet eftersøger yderligere to 25-årige mænd, som betragtes som medgerningsmænd. Selvom det sandsynligvis var et internt opgør i et kriminelt miljø og ikke bør give anledning til generel utryghed, mener Kenneth Rodam ifølge TV2 Nord, at knivstikkeri er helt uacceptabelt, og derfor skal sagen følges helt til dørs, og alle medvirkende skal stilles til ansvar. Politiet efterforsker fortsat sagen og opfordrer de to 25-årige til at melde sig. Kilde TV2 Nord Del | Af Victoria Strøbæk Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder