MinByAalborg.dk

Foråret giver stigninger til boligpriserne

15 april, 2023 | 12:00
- Af Redaktion
Huspriserne er faldet de seneste mange måneder, men nye tal for boligpriser viser tegn på en vending.
Huse
Info:
Huse
Zeynep Sümer - Unsplash
Vinteren har været hård ved boligpriserne – de er kun faldet og faldet. Men for første gang i månedsvis er der tegn på en anden udvikling. Det viser nye tal for boligpriserne, som Boligsiden har indsamlet.

Huspriserne er steget med 1,2 procent fra februar til marts. For ejerlejlighederne er stigningen i samme periode på det halve, nemlig 0,6 procent.

Forårsvejret bringer oftest mere handelsaktivitet på boligmarkedet sammenlignet med vintermånederne. Men selv hvis man korrigerer for sæsonudsving, er huspriserne steget med 0,6 procent i marts.

Huspriserne er løbende faldet siden juni sidste år. Det svarer til et samlet fald på 10,6 procent fra juni 2022 frem til marts 2023.

”Umiddelbart er der flere indikationer på, at tingene bevæger sig i en retning, hvor der falder ro på boligmarkedet,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom hos Boligsiden, til TV 2 i et interview.

Ifølge hende er der flere nøgletal, som eksempelvis lavere salgstid og flere gennemførte handler, der medfører en forsigtig optimisme hos Boligsiden.

”Når foråret melder sin ankomst, plejer der også at være mange købere, der melder sin ankomst på boligmarkedet,” siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea, til TV 2.

Boligøkonomien nævner flere faktorer, der har påvirket udviklingen. En af disse er nogle pæne overenskomster, der har blevet forhandlet hjem. De har pustet lidt optimisme ind i økonomien.

Hverken Birgit Daetz eller Lise Nytoft Bergmann vil dog afvise, at boligmarkedet ikke kan falde tilbage i prisfald.

Kilde: tv2nord

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt