MinByAalborg.dk

Aalborg-borgere kan nu få professionsbachelor i paramedicin.

15 april, 2023 | 08:00
- Af Redaktion
Aalborgs-befolkning og andre danskere kan snart se frem til at uddanne sig til en professionsbachelor i paramedicin.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Danske Regioner er netop kommet med et udspil til 16 veje til bedre sundhedsuddannelser. Her foreslår Danske Regioner, at paramedicineruddannelsen bliver en professionsbacheloruddannelse, der kan være med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer.

“Et grundlag, der ligger helt i tråd med Reddernes Fagforenings forslag til en ny paramedicineruddannelse, der kan være med til at løse det præhospitale områdes udfordringer,” fortæller Finn Christiansen, paramediciner og bestyrelsesmedlem i Reddernes Fagforening.

Regionerne har samtidig iværksat et nationalt pilotprojekt, Future Paramedics, i samarbejde med Falck, PreMed og Norsk Luftambulance. Pilotprojektet, der er finansieret af Trygfonden, tilbyder danske paramedicinere mulighed for at tage en bacheloruddannelse i Irland hen over to år.

Reddernes Fagforening hilser begge initiativer velkommen. For det er en enestående mulighed for at skabe et solidt fundament for en kommende dansk professionsbacheloruddannelse i paramedicin.


Begge initiativer bygger på en mangeårig mærkesag

En bacheloruddannelse for paramedicinere har længe været en af Reddernes Fagforenings store mærkesager.

”Vi mener, ligesom ambulanceudbyderne, at en evidensbaseret præhospital udvikling er nødvendig, så vores ambulancetjenester og fag kan opnå samme professionelle standard som i de andre lande, vi normalt sammenligner os med,” fortæller Finn Christiansen.

Reddernes Fagforening har derfor i det seneste halve år ført en tæt og konstruktiv dialog med de danske professionshøjskoler om netop en paramedicineruddannelse på bachelorniveau, der er helt på linje med Danske Regioners udspil.

”De to nye initiativer understøtter derfor vores samarbejde med de danske professionshøjskoler, de tilhørende ministerier og Sundhedsstyrelsen,” siger Finn Christiansen.

Pilotprojekt og udspil sikrer faglig udvikling

Finn Christiansen ser frem til, at vi også får implementeret bacheloruddannelsen i paramedicin på dansk jord.

”Vi har længe arbejdet for en sådan uddannelse, så vi både sikrer udviklingen af paramedicinerfaget, det præhospitale område og mulighed for paramedicinere i andre sundhedsfunktioner. Det vil betyde, at der også i fremtiden er nok varme hænder til landets borgere,” understreger Finn Christiansen.

Kilde: Reddernes Fagforening via Ritzau

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt