MinByAalborg.dk

Gravid kvinde indespærret og mishandlet

14 april, 2023 | 05:00
- Af Redaktion
34-årig mand er tidligere dømt for vold
Retten Aalborg
Info:
Dom
Retten Aalborg
Foto: MinByAalborg

En 34-årige mand skulle ifølge Nordjyllands Politi have holdt en gravid kvinde indespærret fra 4. oktober til 7. november og udsat hende for voldelige angreb i perioden i en lille landsby i det vestlige Himmerland. Han har siddet varetægtsfængslet siden 7. november sidste år og skal fredag for Retten i Aalborg.

Ifølge anklageskriftet mener politiet,  at han slog kvinden i hovedet og på kroppen med med flad og knyttet hånd og endda med en mobiltelefon og en tablet, hvilket gav hudafskrabninger og blodunderløbne mærker i ansigtet, på halsen, ryggen, brystet, og på arme og ben, ligesom hun fik slået en tand ud. Manden nægtede kvinden at forlade adressen og ødelagde hendes telefon, så hun ikke kunne kontakte nogen. Han truede med vold og med at sætte ild til hendes forældres hus, hvis hun forlod hjemmet og opsatte overvågningsudstyr i huset.

Manden er endvidere tiltalt for besiddelse af narko med henblik på videresalg, da politiet fandt 345 gram amfetamin ved anholdelsen. Manden er tidligere idømt en længere fængselsstraf for blandt andet røveri og trusler mod vidner, hvilket er en skærpet omstændighed i sagen. Det vides ikke, hvordan han forholder sig til anklagerne.

TV2 Nord

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt