MinByAalborg.dk

Tidligere drabschef Jens Møller hæfter sig ved varigheden af Mia-forbrydelsen

30 marts, 2023 | 12:00
- Af Redaktion
Retssagen starter ved Retten i Aalborg 7. juni. Der ventes dom i slutningen af måneden.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Ifølge TV 2 fremgår det af anklageskriftet, at Mia Skadhauge Stevns blev voldtaget og dræbt søndag den 6. februar 2022 mellem kl. 6.09 og 15.00, efter hun satte sig ind i en mørk bil i Aalborg tidligt om morgenen og forsvandt.

Tidligere drabschef Jens Møller hæfter sig ved, at tidspunktet for forbrydelsen er indsnævret. Tidligere har været oplyst et tidsrum helt frem til anholdelse af manden onsdag kl. 11.20. Han mener, at anklageskriftets mere specifikke afgrænsning i tid, må skyldes en forklaring fra tiltalte eller eventuelt billeddokumentation.

I tidsrummet har den 37-årige mand udsat Mia Skadhauge Stevn for flere seksuelle overgreb under anvendelse af vold og trusler om vold og slået hende ihjel blandt andet ved kvælning, mener politiet.
Ifølge anklageskriftet har han mellem drabstidspunktet 6. februar og frem til klokken 11.20 den 9. februar parteret ofret med flere forskellige redskaber og spredt ligdelene ad flere omgange i et skovområde ved Dronninglund Storskov.

Den 37-årige mand blev anholdt sammen med sin kammerat 9. februar 2022, og har siddet varetægtsfængslet siden, mens kammeraten blev løsladt efter et grundlovsforhør.
Han nægter sig skyldig i voldtægt og drab, men vil forventeligt erkende usømmelig behandling af lig, ifølge hans advokat.

Kilde: Tv2Nord

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt