MinByAalborg.dk

Hvem skal være Aalborgs nye borgmester?

30 marts, 2023 | 12:00
- Af Redaktion
Efter Thomas Kastrup-Larsens udmelding om borgmesterposten skal en afløser findes
Info:
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen Aalborg Komunne Foto: Lars Horn / Baghuset Dato: 09.06.22
Aalborg Komunne

Snakken om, hvem der skal være Thomas Kastrup-Larsens efterfølger som borgmester i landets tredjestørste kommune, er allerede godt i gang.

Hvad, der skal nu, er op til partiforeningerne.

Gruppeformand Lasse Frimand Jensen (S) er blevet nævnt som en af de mest oplagte kandidater, men som det ser ud lige nu, er det ikke noget, han har taget stilling til.

– Det har jeg slet ikke gjort mig nogen tanker om endnu, og i givet fald skal jeg også først have snakket med min kone. Så det vigtigste for mig lige nu er, hvordan Aalborg Kommune kommer godt videre, siger Lasse Frimand Jensen til Nordjyske. Han er 37 år og arbejder til daglig som teamleder i International House og formand for Port of Aalborg.

36-årige Lisbeth Lauritsen (S), der i øjeblikket har orlov fra sit job som udviklingskonsulent i AOF, kunne godt være åben overfor at være Thomas Kastrup-Larsens afløser.

– Jeg har den dybeste respekt for, at partiet først skal igennem en proces nu i forhold til at få valgt en kandidat, og hvordan det skal foregå. Og derefter skal alle partiforeningerne så finde ud af, hvem de vil pege på. Men hvis der skulle være nogen, der peger på mig, vil jeg være åben for at stille mig til rådighed, siger Lisbeth Lauritsen til Nordjyske.

Også den nuværende rådmand for job og og velfærd Nuuradiin Hussein (S) kunne være en mulighed, men han foretrækker dog at vente og se, hvad der sker, før han kommer med en udtalelse.

– Jeg har allerede modtaget rigtig mange beskeder og opkald, efter det kom frem. Og jeg er virkelig taknemmelig for folks holdninger og meninger om mig. men jeg har virkelig brug for at respektere den proces, som går i gang nu, og som Socialdemokratiet skal finde ud af, hvordan vi skal håndtere, siger Nuuradiin Hussein til Nordjyske.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt