MinByAalborg.dk

Aalborg Håndbold møder GOG i ottendedelsfinalen i aften

23 marts, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
'- Vi kender jo hinanden til fingerspidserne, så det er jo ikke specielt sexet at møde dem for 25 gang på tre sæsoner, siger Henrik Møllgaard til TV2 Nord
Aalborg Håndbold
Info:
Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

På torsdag skal Aalborg Håndbold spille ottendedelsfinalen i Champions League på hjemmebane.

Her skal de møde GOG, og selvom Henrik Møllgaard ser frem til at møde dem, er det langt fra et unikt opgør.

– Det er nemmere at spille mod GOG, men det er da lidt mere trist, for vi kender jo hinanden til fingerspidserne, så det er jo ikke specielt sexet at møde dem for 25 gang på tre sæsoner, siger han til TV2 Nord.

Dog er det ikke ensbetydende med, at kampen er kedelig for spillerne.

– Det bliver en fysisk hård kamp, hvor vi nok vil forsøge at trække tempoet lidt ned, men det bliver bare sindssygt fedt derinde med forhåbentligt god stemning, siger målmand Simon Gade til TV2 Nord.

Alene det at være så langt i Champions League er nok til at sprede glæde.

– Vi glæder os helt vildt. Det her med at være i en knockout-fase i Champions League, det er altid noget specielt. At det så er et rent dansk opgør, gør det bare mere specielt, siger cheftræner Stefan Madsen til TV2 Nord.

Flere spillere ramt af skader
Dog er Aalborg Håndbold ramt af skader, blandt andet Felix Claar og Aron Palmarsson, som måtte udgå i lokalopgøret mod Mors-Thy.

– Skadesituationen er jo eskaleret en smule hos os, så dem, der skal ind og klare det i morgen, er jo også folk, der til daglig har vagter i XL-byg i Hals og er lærevikarer, så der er jo ikke meget europæisk erfaring på de der drenge, men til gengæld klør de friskt på, fortæller Henrik Møllgaard til TV2 Nord. Dog forsikrer han, at det er en opgave, de nok skal få løst.

Skaderne betyder ikke så meget for opstillingen, oplyser cheftræner Stefan Madsen til TV2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: TV2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt