MinByAalborg.dk

Guld & Rod flytter til historiske lokaler i midtbyen

22 marts, 2023 | 20:00
- Af Redaktion
Guld & Rod lukker deres loppemarked i City Syd. De åbner derimod i nye lokaler i midtbyen.
Info:
Onur Bahcivancilar - Unsplash

Efter cirka otte år i City Syd har det populære genbrugsloppemarked, Guld & Rod, valgt at rykke ind til midtbyen.

Guld & Rod flytter i starten af april ind i Jens Bangs Stenhus, hvor Svaneapoteket før lå og havde ligget i 347 år. De siger derfor farvel til City Syd. Det skriver Nordjyske.

– Vi har igennem længere tid arbejdet på at få ændret på vores profil og gøre vores koncept yngre, fortæller Jesper Petersen, der er direktør for Guld & Rod, til Nordjyske.

Vil ramme den yngre målgruppe

Genbrugsloppemarkedet har valgt at rykke ind til midtbyen i håb om at ramme den yngre målgruppe. Derfor kommer de også i stigende grad til at satse på mærkevarer så som Royal Copenhagen.

Fra 1000 kvm til 400 kvm

Når Guld & Rod rykker til midtbyen, så går de også fra at have 1000 kvadratmeter til at have 400 kvadratmeter fordelt på to etager i Jens Bangs Stenhus.

– Vi har fundet nogle helt unikke lokaler i Jens Bangs Stenhus. Vi kommer til at indrette det sådan, at du kan gå på opdagelsesrejse, selvfølgelig med respekt for det bevaringsværdige, fortæller Jesper Petersen til Nordjyske.

Han oplyser desuden, at en stand ligger fra 150 kroner.

Det er planen, at Guld & Rod slår dørene op i de nye lokaler i starten af april.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt