MinByAalborg.dk

Forvaltningsdirektør fastholder forklaring i børnesag

20 marts, 2023 | 14:00
- Af Redaktion
Direktøren står fortsat ved, at det var hans beslutning
Info:
Marisa Howenstine - Unsplash

Rådmand Nuuradiin Hussein (S) har ikke blandet sig i sagsbehandlingen af en børnesag i sin forvaltning. Det fortalte rådmanden tidligere på ugen ifølge Nordjyske.

Og direktøren i Job og Velfærd, Arne Lund Kristensen bakker sin rådmand op:

– Nuuradin har sagt til mig, at der er et problem, og han siger også til mig, at han synes, vi skal skifte sagsbehandleren, forklarer Arne Lund Kristensen om forløbet til Nordjyske og fortsætter:

– Og så siger jeg til ham: Det er faktisk ikke din kompetence. Det er sådan sagen har været.

Arne Lund Kristensen har skrevet et omdiskuteret notat om ovenstående forløb, men ser det ikke som et problem, at Nuuradiin Hussein fastholdt, at rådgiveren skulle udskiftes. Heller ikke selv om rådgiveren endte med at blive fjernet:

– Som jeg skriver i notatet, er det for mig ret åbenlyst, at der var en situation, hvor fokus i familien var flyttet til, at der var et problem med pågældende rådgiver. Og det på en måde, som gjorde, at jeg var bekymret for den relation, som skulle fungere og som har betydning for det barn, vi taler om, forklarer han til Nordjyske og uddyber:

– Derudover har jeg haft et klart billede af forløbet, hvor rådgiveren var i en meget konfliktfyldt atmosfære. Så beslutningen er også taget af hensyn til rådgiveren.

En enestående sag
På spørgsmålet om direktøren kan afvise, at beslutningen blev taget på baggrund af pres fra rådmanden, svarer han:

– Ja, det kan jeg. Jeg gør også noget ud af at præcisere over for min rådmand, at det ikke er hans kompetence. Og så skriver jeg også og gør rede for, at beslutningen er min, siger Arne Lund Kristensen.

Han understreger samtidig, at det ikke tidligere har været nødvendigt at indskærpe over for rådmanden, at han ikke må blande sig i enkeltsager.

På et hasteindkaldt møde i Job- og Velfærdsudvalget onsdag, bad udvalget Nuuradiin Hussein om en skriftlig redegørelse i sagen.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt