Alle vil modtage denne varsel på deres telefon 18 marts, 2023 | 10:00 Onsdag d. 1. maj er der den årlige sirenetest, og denne advarsel modtager du nu direkte på din mobiltelefon Illustration af hvordan en advarsel via S!RENEN kan se ud på din mobiltelefon. Af Victoria Strøbæk Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet tester hvert år faresignalet, som der uden for testsituationer er forbeholdt akutte og eventuelle livstruende situationer for et større antal mennesker. I år sker der dog også noget nyt d. 1. maj, man vil nemlig også modtage advarsler direkte på mobilen. I en pressemeddelelse skriver Beredskabsstyrelsen, at denne advarsel bliver testet sammen med de andre sirener. S!RENEN er et mobilbaseret varslingssystem, som myndighederne kan gøre brug af til advarsler i et afgrænset geografisk område, hvor en krise er opstået, og folk er i fare. Når du får advarslen på mobilen, vil du på skærmen kunne læse, hvad der sker, og hvad du skal gøre; STOP. LÆS. REAGER. Den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen fortæller også til MigogAalborg, at det er et godt supplement til beredskabsmeddelelser og fysiske varslingssirener. Advarslerne sendes via telemasterne til alle nyere mobile enheder, både danske og udenlandske, som er inden for fareområdet. Du skal altså hverken tilmelde dig eller bruge en særlig app for at modtage advarslerne. S!RENEN benytter sig af cell broadcast-teknologien som gør, at myndighederne kan udsende advarsler, uden der kommer oplysninger tilbage om, hvilke eller hvis telefoner der har været i området. Allerede fra april er systemet fuldt operativt, og det er planen, at S!RENEN bliver nationalt testet i forbindelse med den årlige test af de fysiske varslingssirener. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: MigogAalborg Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder