MinByAalborg.dk

Ukrainske Serhii kæmpede for sit land: Nu samler han kræfterne i Nordjylland

17 marts, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Serhii Palmarchuk blev skadet i kamp og behandles nu i Nordjylland. Men han vil gerne vende tilbage til hæren
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Der har i flere måneder været livsfarlige kampe i den ukrainske by Bakhmut. Under disse kampe er mange dødsofre og sårede, og nogle af de sårede befinder sig lige nu i Danmark.

34-årige Serhii Palmarchuk har været i Danmark siden starten af marts og sidder i en lejlighed for sig selv. Men før det befandt han sig i Ukraine, hvor han siden krigens begyndelse har kæmpet mod russerne.

Til TV2 Nord har han beskrevet situationen i Bakhmut:

– Det er umuligt at beskrive med almindelige ord. Solen skinner aldrig, og alt er gråt hele tiden. Det ligner noget fra en gyserfilm. Det er gråt og grumset. Selv ingen træer eller buske er tilbage, alle er blevet sprængt væk.

Sidste måned blev Serhii Palmarchuk skadet i benet, og da han blev undersøgt på et hospital i Ukraine, opdagede de, at han havde hudkræft, og derfor befinder han sig nu i Danmark, som sammen med resten af EU-landene har forpligtet sig til at modtage op til 200 syge eller krigsskadede ukrainere. Danmark har per dags dato modtaget 109.

På trods af de cirka 2000 kilometer, der er mellem Ukraine og Serhii Palmarchuk, holder han sig altid opdateret på, hvad der sker i det krigsramte land.

– Jeg tænker altid på det. Jeg ser nyheder, taler med fyrene, der stadig er der. Jeg kigger hele tiden på krigskortet og kan se, at russerne har indtaget positioner, som vi holdt før, og jeg husker, at vi holdt en korsvej, som russerne nu har indtaget, siger han til TV2 Nord.

34-årige Serhii Palmarchuk ser gerne, at han snart kan forlade sin lejlighed i Aalborg og vende hjem til Ukraine igen.

– Jeg har ikke et stærkt behov for at vende tilbage til Bakhmut, men jeg ville nok stadig tjene i hæren. Jeg kunne lide det. Jeg nød at være soldat, men lægerne forbød mig at tage tilbage til hæren. De siger, at jeg ikke er i stand til at kæmpe. Måske senere når jeg kommer til hægterne, siger han til TV2 Nord.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Tv2 Nord
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt