MinByAalborg.dk

Aalborg-virksomhed fordobler resultat og er blandt Danmarks bedste

17 marts, 2023 | 06:00
- Af Redaktion
Det aalborgensiske Google-bureau, Lazzaweb, har kunne afsløre et rekordårsregnskab. Derudover har de modtaget en fornem titel af Google.
Austin Distel - Unsplash
Info:
Austin Distel - Unsplash
Austin Distel - Unsplash

Lazzaweb, som hjælper deres kunder med vækst gennem søgemaskinen Google, er i rivende udvikling.

Det viser deres årsregnskab for 2022.

Lazzaweb har netop afsluttet regnskabet for 2022 og kan således præsentere et ekstraordinært resultat på 6,3 mio. kr. før skat, hvilket er en stigning på 91 % i forhold til resultatet i 2021 på 3,3 mio. kr. Lazzawebs bruttofortjeneste er gået fra 13,5 mio. kr. i 2021 til 17,2 mio. kr. i 2022. Det skriver de i en pressemeddelelse.

“Vi har brugt 2022 på at udvikle og implementere et nyt produkt, vores Google Marketing PowerPack. Det er et produkt, der skaber synergi mellem de to Google-services, Google Ads og SEO – og det er især det, der har skabt vores store vækst og de stærke resultater for vores eksisterende kunder. Vi står derfor et godt sted i dag, hvor vi i gennemsnit vækster vores kunders omsætning fra Google med 98 % inden for 12 måneder.
Det er vi naturligvis rigtig stolte over, og det bekræfter os også i, at vi er på rette vej og skal fortsætte vores stejle vækstkurve,” forklarer Mathias Teis, som er CEO og partner hos Lazzaweb, til MigogAalborg.

Toppen af Google-bureauer i Danmark

Den 21. februar kunne Google afsløre dette års Google Premier Partnere. Her modtog de tre procent bedste Google-bureauer i Danmark titlen, og her modtog Lazzaweb som et af de tredive bureauer den fornemme pris.

“Som et bureau, der specialiserer sig i Google-marketing, er denne anerkendelse en af de mest prestigefyldte, vi kan modtage. Det markerer fortsættelsen af et unikt samarbejde med Google, som blandt andet har resulteret i en stor workshop på deres hovedkontor i Dublin for hele Lazzaweb. Jeg er meget stolt over denne anerkendelse og glæder mig til at fortsætte vores tætte samarbejde med Google,” udtaler Mathias Teis til MigogAalborg.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: MigogAalborg
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt