Overraskende udvikling i retssag i Aalborg 15 marts, 2023 | 20:00 Tirsdag skulle den drabsdømte 36-årige og en retsmediciner vidne mod den tiltalte kvinde, der i august 2022 blev idømt 14 års fængsel og nu nægter sig skyldig. Foto: MinByAalborg Af Victoria Strøbæk Efter kæresteparret sidste år blev idømt 14 års fængsel for drab på en 45-årig mand i en lejlighed i Aalborg i april 2021, har kvinden nu anket sagen til landsretten. Hendes ekskæreste accepterede dommen. Retssagen begyndte mandag, og der er afsat seks dage til den. Afgørende vidne Den 36-årige ekskæreste var formentligt et afgørende vidne, fordi han kom med en anden forklaring, end den man havde hørt fra den 23-årige kvinde. ”Han forklarede, at han på ingen måde havde virket truende overfor hende, og det var ikke hans idé, at hun skulle sprøjte WC-rens og brintoverilte ind i kroppen på den 45-årige mand. Det gjorde hun helt af sig selv” fortæller Henriette Maj Pedersen, der var også var til stede, til TV2 Nord. Han forklarede også, at kvinden var i en ond stemning og det var hende, som kvalte den dræbte. Foregik meget koldt og kynisk Ifølge den 36-årige mand fandt kvinden et bælte og lavede en løkke omkring halsen på den 45-årige dræbte, og så strammede hun bare til. Han forklarede samtidig, at de burde have været stoppet efter de adskillige knivsnit og ringet 112, fordi ingen af de to ønskede den 45-årig død. Retsmedicineren forklarer, at hvis de var stoppet før, de havde mishandlet ham gennem flere timer, så var der stor chance for, at den dræbte stadig ville være i live i dag. Det var hverken de 40 snitsår eller WC-rens og brintoverilten, som den 45-årige døde af, det var kvælningen, mener retsmedicineren. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: TV2 Nord Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder