MinByAalborg.dk

Det bliver sværere at blive testet for kønssygdomme

15 marts, 2023 | 19:00
- Af Redaktion
Hvis der ikke sikres bevilling til AIDS-Fondets checkpointklinikker, lukker AIDS-Fondets Checkpointklinikker i Aalborg og Odense.
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

”I mere end 10 år har politikere på Christiansborg prioriteret Checkpoint gennem satspuljen for at sikre et alternativ til det offentlige sundhedsvæsen for de mest udsatte i vores samfund. Kun 40% af dem der besøgte Checkpoint sidste år svarede ja til, at de ville være gået til egen læge, hvis ikke Checkpoint fandtes,” siger Thomas Hübertz, forebyggelseschef i AIDS-Fondet.

Men muligheden for at besøge AIDS-Fondets Checkpointsklinikker i Aalborg vil snart være slut. Aids-Fonden har kun fået tildelt 1 mio. kroner på SSA-reserven – en stærk kontrast til de 4 millioner, fondet normalt modtager om året. Nedskæringen sker til trods for en stigning i kønssygdomme.

”På Klinik på kønssygdomme på Bispebjerg Hospital samt på landets øvrige klinikker for kønssygdomme oplever vi, at vi er pressede med den stigning, der har været i andelen af seksuelt overførbare infektioner (SOI) herunder gonorré, syfilis og klamydia, over de seneste år”, siger Helle Kielberg, overlæge på klinik for kønssygdomme på Bispebjerg hospital.

”Vi kan frygte, at der med lukningen af testtilbuddet i Checkpoint kan forventes længere ventetid for test af asymptomatiske patienter, i klinikker for kønssygdomme, der potentielt kan medføre øget smitte med sexsygdomme,” siger Helle Kielberg.

Aids-Fondens Checkpoints har været delvist finansieret af satspuljemidler siden 2015. Den manglende finansiering betyder, at AIDS-Fondets checkpointer i Aalborg og Odense må lukke, mens København og Aarhus klinikkerne må skære ned på åbningstiderne.

Nedskæringerne skyldes, at satspuljerne, der udløb med udgang af 2022, bliver erstattet med SSA-reserven. AIDS-Fonden har ellers modtaget omkring 4 mio. om året siden 2018 fra puljerne.

”Checkpoint er et vigtigt supplement til vores offentlige sundhedsvæsen. Vi henvender os til særligt udsatte målgrupper som LGBT+ personer og unge i alderen 15-29 år, der ikke ønsker at opsøge det etablerede sundhedssystem af den ene eller den anden årsag,” siger Thomas Hübertz.

”Vi har aldrig haft flere besøgende med 12.000 test og rådgivninger sidste år og med nogle af landets højeste positivprocenter. Vi gør en reel forskel for den seksuelle og mentale sundhed i Danmark. Derfor bliver det noget, man kan mærke i et ellers presset sundhedsvæsen, hvis vi skal spare 4 mio. kroner.”

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: AIDS-Fonden via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt