MinByAalborg.dk

Kommune på vej mod innovativt anlæg: Fra spildevand til fjernvarme

14 marts, 2023 | 20:00
- Af Redaktion
I fremtiden vil 1300 parcelhuse kunne opvarmes ved hjælp af varme produceret af renset spildevand.
Info:
Dansk Fjernvarme

Nordjyske bragte d. 13. marts nyheden om at et fremtidigt innovativt anlæg.
Renset spildevand kan komme til at varme dit hus i fremtiden.

Aalborg Forsyning er ved at opføre en stor varmepumpe på Renseanlæg Øst i Rørdal, som vil producere fjernvarme fra den energi, der trækkes ud af det rensede spildevand. Anlægget forventes at kunne varme 1300 parcelhuse, når det står færdigt i 2024.

– I dag udleder vi det rensede, varme spildevand til Limfjorden, men fremover udnytter vi varmen i det, for det giver en optimal brug af ressourcerne. Og samtidig reducerer vi også CO2-udledningen, fordi vi skal bruge mindre energi til at lave fjernvarmen, end hvis vi for eksempel brugte kul, gas eller strøm, forklarer administrerende direktør i Aalborg Forsyning Søren Gais Kjeldsen ifølge en pressemeddelelse.

Aalborg Forsyning vil bruge renset spildevand til at producere 6 megawatt fjernvarme, hvoraf kun 2 megawatt strøm er nødvendig, og resten kommer fra spildevandet.
Renset spildevand er en stabil og pålidelig kilde til energi, der kan udnyttes selv på kolde vinterdage.
Udover varmepumpen bygger Aalborg Forsyning også en ny udløbspumpestation for at øge udløbskapaciteten til flere husstande i fremtiden.

Projektet er en del af den grønne omstilling, der sigter mod at udfase kul til produktion af fjernvarme, og det har fået ros af rådmand og bestyrelsesformand Per Clausen (EL).
– Det her er et rigtig godt eksempel på, hvilke gevinster det giver, at vi har slået Aalborg Forsyning sammen til ét selskab. Nu er det blevet nemmere at lave projekter, hvor vi udnytter synergien mellem forsyningsarterne. Med projektet på Renseanlæg Øst udnytter vi en tilgængelig ressource i form af renset spildevand og bruger det til at lave fjernvarme til forbrugerne i Aalborg. Den slags projekter vil vi se mange flere af i fremtiden, fortæller han til Nordjyske.

Aalborg Forsyning planlægger et lignende projekt på Renseanlæg Vest, hvor de vil udnytte varmen i det rensede spildevand til at producere op til 20 megawatt fjernvarme.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt