MinByAalborg.dk

Stærkt gået: Flere millioner blev indsamlet til kriseramte mennesker

13 marts, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Under Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling donerede danskere 11 millioner til mennesker i verdens brændpunkter
Info:
Folkekirkens Nødhjælp

Rigtig mange valgte at donere til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling denne søndag. Ifølge en prognose blev der samlet 11 millioner kroner ind. Det skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse via Ritzau.

I år havde indsamlingen fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn.

– Det er et utroligt flot resultat! Jeg er så stolt. Tusind tak til de frivillige, der gik på gaden for at samle ind, og de frivillige der har arrangeret indsamlinger lokalt og ikke mindst til de mange mennesker, som har givet et bidrag, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i pressemeddelelsen.

I år var 25. gang, at Folkekirkens Nødhjælps indsamling foregik. Der var omkring 600 indsamlingssteder i hele Danmark, og godt 10.000 frivillige indsamlede til mennesker i nød.

En frivillig samler i gennemsnit 1000 kroner ind på en rute, og de penge kan blandt andet blive til en nødhjælpspakke med mad og hygiejneartikler til en familie i Ukraine i to uger.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt