MinByAalborg.dk

Kendt spisested genåbner efter shitstorm

13 marts, 2023 | 16:00
- Af Redaktion
Aalborg Streetfood genåbner efter hård kritik og sure smileys
MinByFoto.dk
Info:
MinByFoto.dk
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.

Da iværksætter Toni Jørgensen fortalte, at hans populære madsted lukkede ned i oktober 2022, vakte det stor opsigt.

Men lørdag 1. april åbner spisestedet igen dørene for den kommende sæson på samme adresse.
Genåbningen sker på baggrund af nye møbler, nye toiletfaciliteter og renovering af flere event-lokaler, ifølge mediet migogaalborg.

Nedlukningen skete på baggrund af, at lokalmediet Aalborg:nu besøgte det populære spisested og kvitterede med en negativ kommentar. Det skabte stor diskussion og hård kritik på de sociale medier.

”Vi tager pointerne meget seriøst, hvorfor vi har reageret med det samme, særligt har vi lagt fokus på toiletfaciliteterne. Vi har allerede holdt et møde med vores personale i forhold til at få højnet standarden, så vi sikrer, at vores gæster kan føle sig velkomne og få en god oplevelse, når de besøger Aalborg Streetfood,” sagde direktør og indehaver Toni Jørgensen i juli til Nordjyske.

Alligevel lukkede Aalborg Streetfood for resten af 2022 tilbage i oktober efter flere bøder og sure smileys fra Fødevarestyrelsen.

”Stigende elpriser og fødevarepriser er medvirkende årsag til, at vi takker af for denne sæson,” sagde Toni Jørgensen i oktober til Nordjyske.

”Samtidig har vi været påvirket af en shitstorm på de sociale medier tidligere på året, hvor folk syntes, at det var for dyrt at komme herud. Men inflationen havde fået vores råvarer til at stige fra 30 til 300 procent.”

Selskabet bag Aalborg Streetfood havde en egenkapital, der oversteg et minus på 3,5 millioner i regnskabet for 2021.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Nordjyske.dk
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt