Mange konfirmander går på søndag på gaden, for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling 10 marts, 2023 | 18:00 Mange unge får på søndag både et konfirmationsforberedelses-kryds og en god fornemmelse i maven, når de samler ind til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Folkekirkens Nødhjælp Af Victoria Strøbæk Konfirmation handler ikke kun om materielle gaver, den handler også om næstekærlighed, fællesskab og en forståelse for at være en del af en global verden. Derfor går op mod 6500 konfirmander på gaden på søndag, for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps årlige indsamling. Indsamlingen har i år fokus på jordskælv i Tyrkiet og Syrien, krigen i Ukraine og sultkatastrofen på Afrikas Horn. “Jeg finder det naturligt, at konfirmander oplever, at konfirmationsforberedelse kan være andet end at gå i kirke om søndagen. Det kan også være at flytte sig ud i sognet, hvor de unge mennesker banker på døre i lokalsamfundet, samler ind og gør en forskel for deres medmennesker ude i verden. Det er vigtigt at lære konfirmanderne, at de er del af et større fællesskab i verden, og at de med deres handlinger kan have stor betydning for mennesker, de aldrig har mødt,” siger Lisbeth Munk Madsen, frivillig indsamlingsleder og sognepræst i Risbjerg Kirke i Hvidovre. I løbet af de sidste 14 dage har mange præster og konfirmander haft besøg af unge, der har rejst i verdens fattigste lande, og de har afviklet workshops for konfirmander og andre interesserede. 13-årige Asmund Gjesing Andersen, der skal konfirmeres i maj, fortæller at han synes at det er mega fedt at samle ind for at hjælpe andre. Derudover håber han at folk vil tage det alvorligt og hjælpe, når ham og hans venner ringer på. Som en del af konfirmationsforberedelsen skal de kommende konfirmander ofte i kirke 10 gange, inden konfirmationsdagen. For hvert kirkebesøg får mand ”et kryds” for deltagelsen. Herudover har mange præster valgt at give de unge et kryds for netop at deltage i en aktivitet som Folkekirkens Nødhjælps indsamling, mens mange konfirmander også helt frivilligt vælger at samle ind på søndag. Del | Af Victoria Strøbæk Kilde: Folkekirkens Nødhjælp via Ritzau Tilbage Relaterede nyheder Indlæs flere relaterede nyheder