MinByAalborg.dk

Løftet pegefinger: Danskerne skal blive bedre til at kontrollere sine modersmærker

9 marts, 2023 | 20:00
- Af Redaktion
Danskerne er ikke gode nok til at få tjekket efter forandringer i deres modermærker, og det kan være livsfarligt
Info:
Kræftens Bekæmpelse via Ritzau

Nye til fra Kræftens Bekæmpelse viser, at kun 35 procent af danskerne får deres modermærker tjekket regelmæssigt. Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse via Ritzau.

Og det bekymrer Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

– Det er afgørende, at man reagerer på forandringer i modermærker, så eventuel kræft kan opdages tidligt. Derfor skal man tjekke sine modermærker regelmæssigt. Det er meget bekymrende, at så få danskere følger den opfordring,

siger han i pressemeddelelsen.

Mænd og unge halter efter
Det er især mænd, som ikke får tjekket deres modermærker. Kun 30 procent af mændene undersøger deres mærker hver tredje måned eller oftere, mens det gør sig gældende for 39 procent af kvinderne.

– Når der hver uge er fem danskere, der dør af modermærkekræft, så er tre af dem mænd. Det på trods af, at der faktisk er flere kvinder end mænd, der får modermærkekræft. Forklaringen er, at mænds modermærkekræft ofte opdages i et senere stadie end kvinders. Derfor opfordrer jeg alle – mænd og kvinder – til at holde øje med deres modermærker,

siger hudlæge Christina Haak i pressemeddelelsen.

Samtidig halter unge også bagud. Kun 28 procent af de 15-29-årige tjekker deres mærker hver tredje måned eller oftere, hvor det gælder 46 procent af de 65-70-årige.

Risikoen for modermærkekræft bliver større med alderen, men kan også ramme unge. Symptomer på denne type af kræft er forandringer i nye eller eksisterende modermærker.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt