MinByAalborg.dk

Ny analyse: Danskerne gennemskuer forsøg på digital svindel.

8 marts, 2023 | 10:00
- Af Redaktion
I analysen fremgår det, at over 50% af danskerne er blevet forsøgt svindlet., men kun i 1 procent af tilfældene er de hoppet i fælden.
Info:
Charles Deluvio - Unsplash

Phishing-forsøg via mail, sms eller telefonopkald sker hver eneste dag.

Ifølge en analyse foretaget af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner, er danskerne gode til at gennemskue forsøgene på svindel. Kun 1 procent er blevet svindlet ud af de 57 procent, der er blevet forsøgt svindlet digitalt.
Det skriver Ritzau.

Digitaliseringsminister Marie Bjerre:

“Jeg er glad for at se, at rigtig mange danskere har fået en god digital sikkerhedskultur ind under huden, og at få danskere falder i de digitale fælder. Vi må dog ikke læne os for langt tilbage, for det kan have store konsekvenser, når man bliver offer for et digitalt svindelnummer. Vi skal fortsætte med at øge kendskabet til den gode digitale adfærd og styrke danskernes kompetencer inden for digital sikkerhed”.

Også formanden for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel er glad for, at danskerne er opmærksomme:

“Vi ser en bekymrende udvikling i den digitale kriminalitet i disse år, og de kriminelle er ofte ét eller flere skridt foran. Derfor er det utrolig opløftende, at danskerne er blevet så gode til at gennemskue, hvornår der er tale om snyd. Men det gør det ikke alene. I kommunerne har vi et stort fokus på at uddanne og vejlede vores medarbejdere, så de har en sikker adfærd og dermed passer godt på danskernes oplysninger,”

siger han i pressemeddelelsen ifølge Ritzau.

Det samme er formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau:

“I regionerne gør vi vores yderste for at passe godt på dine sundhedsdata, og vi er med i kampagner om cybersikkerhed. Sundhedsvæsenet er dybt afhængigt af danskernes tillid. Det er positivt, at danskerne er gode til at gennemskue digital svindel på mail, sms eller telefon. For svindlerne er derude. Sikker digital adfærd hos danskerne kombineret med høj cybersikkerhed er vores bedste fælles værn,”

siger han.

Ifølge Ritzau er flere borgerrettede kampagner blevet gennemført af Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner for at minde danskerne om, at banker og offentlige myndigheder ikke uopfordret vil bede om personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt