MinByAalborg.dk

12.000 gymnaster skal på gulvet til DGI Nordjyllands forårsopvisninger

8 marts, 2023 | 18:00
- Af Redaktion
Foråret står på spring. Det betyder højsæson for de traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI Nordjylland byder i år på 13 opvisninger.
Info:
Foto: DGI Verdensholdet

Flere end 100.000 gymnaster fra foreninger, efterskoler og DGI’s landsdelshold byder foråret velkommen og vil vise, hvad de har lært i løbet af sæsonen, når de løber på gulvet over hele landet fra slutningen af februar og frem til april.
I DGI Nordjylland er der i år 12.482 gymnaster og instruktører, der skal på gulvet til DGI’s forårsopvisninger.

Andreas Bech Pedersen, medlem af Gymnastikledelsen i DGI Nordjylland, glæder sig til de mange opvisninger:

”Forårsopvisningerne er et af sæsonens helt store højdepunkter. Det er dét, som alle gymnaster og instruktører træner frem imod, og det er noget, jeg virkelig har glædet mig til. Stemningen i hallen er altid unik, og det er en kæmpe oplevelse hvert år at se, hvad de forskellige hold har arbejdet med,”

Hyldest til frivillige
Der er tilmeldt over 3.000 frivillige instruktører og hjælpere på de forskellige hold til forårsopvisningerne, og forårsopvisningerne vil også være en lejlighed til at takke dem og de mange tusinde andre frivillige, der hver eneste dag løfter en stor opgave i foreninger i alle afkroge af landet.

”Jeg vil gerne sende en kæmpe tak til alle de frivillige, der hver uge gør et kæmpe stykke arbejde i gymnastikforeningerne i Nordjylland. Uden de frivillige vil vi ikke have muligheden for at mærke det stærke fællesskab, der for alvor skinner igennem, når gymnasterne går på gulvet til årets opvisninger,”

siger Andreas Bech Poulsen.

Gymnastikken har plads til alle
Forårsopvisningerne byder på en bred buket af alt det, som gymnastikken kan. Her er de allermindste på gulvet med far eller mor i hånden, mens de laver sanglege eller slår kolbøtter. REP-holdene laver flotte serier og spring mens motionsherrerne og –damerne også viser, hvad de har trænet på hele sæsonen. Forårsopvisningerne er et godt eksempel på, hvor bredt gymnastikken favner.

DEKLARATION
Klik her for at se hele deklarationen.
Kilde: DGI via Ritzau
Relaterede nyheder
Kontakt info
Pressenævnet
Tilmeldt pressenævnet siden 25. maj 2011
Tip os
Annoncer
CVR
43545841 - MinByDanmark ApS
Licens
Kontakt