Det landsdækkende projekt Retten til egen historie skal være med til at forbinde fortid og nutid for nuværende og tidligere anbragte børn, skriver Danmarks Forsorgsmuseum i en pressemeddelelse.
”Det er vigtigt for alle mennesker at have en sammenhængende livshistorie, der kan bringe orden i vores liv, kaste lys over ubesvarede spørgsmål og gøre os i stand til at forstå vores egne erfaringer. For nuværende og tidligere anbragte, kan børnesagsakter bidrage til at udfylde denne rolle og hjælpe med at konstruere en stærkere identitetsfølelse. Samtidig kan indholdet af deres egen sag give dem en forståelse af, hvordan de er blevet til dem, de er i dag. En vigtig drivkraft for mange kan desuden være spørgsmålet om, hvordan de selv er blevet beskrevet i børnesagsakterne og om de mødte forståelse i systemet,”
udtaler Jacob Knage Rasmussen, projektleder, Danmarks Forsorgsmuseum.
Nuværende og tidligere anbragte vil i projektet også tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af igangværende eller arkiverede børnesagsakter for at opnå en større indsigt i og forståelse af deres egen historie
Retten til egen historie er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte.
Sammen har samarbejdspartnerne en ambition om at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde, læse og bearbejde indholdet af børnesagsakterne.
Ud over at trække tråde til fortiden skal projektet inspirere til nye måder at arbejde med børne- og ungesager – både nu og i fremtiden.
Faktaboks:
Visionen for projektet:
– Nuværende og tidligere anbragte skal have kendskab til deres ret til at få indsigt i oplysninger om sig selv i børnesagsakterne.
– Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte til at finde frem til børnesagsakterne.
– Nuværende og tidligere anbragte skal tilbydes hjælp og støtte i læsningen og bearbejdningen af indholdet af børnesagsakter med henblik på at kunne varetage deres interesser i konkrete, igangværende sager, eller til at opnå en større forståelse af deres egen historie.
– Børn og unge skal gives mulighed for at medvirke aktivt i udarbejdelsen af skriftlig dokumentation i børnesager og for at sætte tydelige aftryk i sagsakterne.
– Børnesagsakter skal være udarbejdet i et sprogbrug, der opleves respektfuldt af dem, der skrives om.
Projektet henvender sig til:
– Nuværende og tidligere anbragte, der allerede har fået indsigt i deres børnesagsakter, eller som overvejer at søge om indsigt.
– Sagsbehandlere på arkiver og i kommuner der skal træffe afgørelse om borgernes henvendelser om indsigt i egne personoplysninger.
– Kommunale aktører i landets kommuner, samt professionelle på private institutioner, der på forskellig vis arbejder med skriftlig dokumentation i børne- og ungesager.
Økonomisk støtte til projektet
Retten til egen historie er støttet økonomisk af Finanslovens reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, samt af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Projektet løber frem til 31. maj 2026. Børnesagsakter er dokumenter og oplysninger, som nuværende og tidligere anbragte har ret til indsigt i efter lovgivningen. Det kan fx være institutionsjournaler, underretninger, stambøger, handleplaner, afgørelser eller klager. Den 1. januar 2021 trådte arkivlovens nye bestemmelser om egenaccess i kraft, hvilket betyder, at alle borgere har ret til at få gratis indsigt i egne personoplysninger (§ 39 a-b):